søndag den 8. marts 2009

Drøftelse afklaringsprojekt Søren Gytz og Kirsten Bedholm

Samarbejdsprojektet med videncentrene præsenteret for udviklingsdirektør Søren Gytz og chefkonsulent Kirsten Beedholm på møde 17.2, og enighed om at projektet ligger i tråd med Udviklingsdivisionens strategiplan, hvori indgår et udredningsarbejde vedrørende samarbejdsindhold mellem videncentre og VIA bibliotekerne.
Projektet vil nøjere beskrive samarbejdsmuligheder og aftalegrundlag, udvikling af kompetencer hos VIA bibliotekspersonale og videncenter- og projektmedarbejdere, herunder planlægge og afholde kursus i avanceret videncenterarbejde (begrebsmodulering og vidensøgning), samt gennemføre pilotprojekter på i to videncentre vedrørende afklaring af videngrundlag for et projektområde i samarbejde mellem projektmedarbejder og bibliotekar.
Vi startede endvidere diskussion af ydelser fra VIA til videncentrene, og indholdet i disse, blandt andet daglige ydelser til de 200 projektmedarbejdere (pt) på VIA enhederne.
Herunder blev drøftet mulighed for at indtænke VIA bibliotekspersonales deltagelse i projekter ved opgaver af længere varighed, f.eks i form af udarbejdelse af søgestrategier og søgeprotokoller.
Vi aftalte at samarbejdsprojektet skulle præsenteres i et indlæg på Videncenterlederseminar den 1-2 april, blandt andet med henblik på igangsættelse af pilotprojekter, og drøftelse af kompetenceudvikling indenfor vidensøgning.
Dette er senere aftalt til d. 2. April kl 13-14.30 på Kaløvig Kursuscenter.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar