søndag den 25. oktober 2009

Fremlæggelse af foreløbige resultater for DEFF programgruppe Nye institutioner

Projektet er blevet inviteret til at fremlægge foreløbige resultater for DEFF Ny institutioner programgruppen i Vejle d. 29 okt

Ny institutioner mødes denne dag og de forskellige projekter skal fremlægges – (de foreløbige resultater)

a. Samarbejde mellem videncentre og professionshøjskolebiblioteker v. Claus Bjerg, VIA Bibliotekerne
b. Efter- og videreuddannelse af gymnasielærere og –bibliotekarer v. Elina Maslo og Jens Bennedsen, DPU
c. Udvikling af studerendes studiekompetence v. Mette Bønløkke og Else Kobow, VIA UC, Sygeplejerskeuddannelsen i Silkeborg
d. Uddannelseskompetencer i det nye årtusinde v. @ventures

Afklaringsprojektet vil fremlægge :
Foreløbigt katalog over videncenteropgaver, hvor der er behov for samarbejde mellem videncenter og professionshøjskolebibliotek.
Projektets bud på krav bibliotekarernes viden - færdigheder -kompetencer i samarbejdet med videncentre.
Overvejelser om aftalegrundlag mellem videncentre og professionshøjskolebibliotek samt orientering om pilotprojekt vedrørende fælles søgeproces og udarbejdelse af søgeprotokol

Som I kan se er der faktisk to VIA projekter der skal afrapporteres, hvor der deltager VIA ansatte.

Med hensyn til projektet under pkt b om ”Udvikling af studerendes studiekompetence deltager i dette projekt Jette Bojesen og Anne Kirstine Kristensen fra henh. Campus Holstebro (Sygeplejerskeuddannelsen) og Sygeplejerskeuddannelsen i Silkeborg.

søndag den 4. oktober 2009

Evaluering af "Afsøgning af videngrundlag - samarbejde om informationssøgning" 20.8.09

Evaluering fra pilotkursus "Afsøgning af videngrundlag - samarbejde om informationssøgning" 20.8. 2009

Generel enighed om blandt deltagere på kurset om et udbytterigt pilotkursusforløb med mange relevante indholdselementer : thesaurii og søgeindexer (kontrolleret -ukontrolleret), søgevokabularer,søgetermers performance.
Kurset gav mulighed for at opnå generel forståelse for sproglige problemstillinger i søgeprocesserne og forståelse for de afgørende kontekster i søgeprocesserne og oplevelse af kompleksitet i avanceret informationssøgning. For en del grupper var det relevant i informationssøgningen i forbindelse med cases at anvende en kombination af kontrollerede søgeord og fritekssøgning

Der var i grupperne en god diskussion af: identifikation af søgebegreber, prioritering, fremfinding af søgetermer for de forskellige begreberog søgetermernes ”performance”samt diskussion af opbygning af søgevokabularer og thesaurii, som ikke altid medtager nyere emner.
Der var opnået en erkendelse af at det for resulatatet er vigtigt at projektmedarbejderne har stor fag-faglig kendskab til søgetermer og begreber, som ofte alligevel skal omsættes til databaserne vokabularer.
Udbredt enighed om, at fælles kompetenceudvikling giver forståelse af forskellige fagligheder og erkendelse af, at ”synenergetiske” samarbejdsprocesser i det tværfaglige samarbejde med informationssøgningerne, samt at supplerende kompetencer på tværs af fagligheder i søgeprocessen ville øge kvaliteteten og kreativiteten.
Endvidere mente nogle, at flere faglige tilgange til søgninger var spændende på kurset, selv om andre pegede på, at der ikke var tid til at præsentere konkrete databaser og søgestrategiske overvejelser indenfor det sundhedsfaglige, pædagogiske og teknisk/merkantile område. Det kunne også have været rart at få præsenteret et antal søgedatabaser og deres specielle features.
De opstillede cases og arbejdet med disse havde givet et godt billede at kompleksiten i søgeprocesserne. Et forslag var at man på et kommende kursus eller workshop arbejdede med egne aktuelle informationssøgebehov i et tværfagligt samarbejde mellem bibliotekar og videncentermedarbejdere, da det føles vanskeligt at bruge megen tid på eksemplariske søgninger istedet for at gå igang med at afklare egne informationsbehov.
Nogle foreslog kortere oplæg og følgende konkret arbejde med de problemstillinger der blev rejst i oplæggene, istedet for det længerevarende gruppearbejde med cases.
Nogle projektmedarbejdere konkluderede, at der var et for stort biblioteksfagligt stofmængde, og at det på den anden side havde været berigende med øget indsigt i informationssøgeprocessens kompleksistet og de indbyggede dilemmaer heri. (indekseringsproblematikken-friteks vs kontrolleret søgning)
Bibliotekarerne konkluderede,at kursets indhold kunne være berigende for bibliotekspersonalet vedrørende anvendelse af databaser og deres features, samt øget forståelse for samarbejdsaspekterne med undervisere/projektmedarbejdere.

Claus Bjerg 4.10